Bjælkehytte

Bjælkehytter, havehuse med mere

Oplev, hvor bekvemt det er at købe din nye bjælkehytte eller redskabsskur online.

Med havehuse som er "klar til brug" eller "præfabrikerede havehuse" mener vi alt fra luksushytter og annekser til terrasseoverdækninger og haveskure til gode priser.

Bjælkehytterne leveres som et smart samlesæt bestående af tilsavede elementer i træ med faste mål og en byggetegning. Sådan kan du hurtigt og nemt bygge alt fra en lille hytte i grantræ til et luksus anneks med terrasseoverdækning i Douglas-lærketræ. Gadero er specialist i salg af havehuse og tilbyder ud over et stort udvalg, først og fremmest kvalitet og service.

Vi leverer desuden udelukkende førsteklasses havehuse fra velrenommerede fabrikanter som Tuindeco, Karibu, Fesca, Interflex og Duxwood - hurtigt og professionelt hjem til dig.

Gadero er en online trælasthandel og forhandler af bjælkehytter. Vi mener, at det skal være nemt og enkelt for alle at nyde udendørslivet. Her kan du købe et kvalitetshavehus inklusiv service, garanti og monteringsvejledning. Klik videre til vores store udvalg inden for luksushytter og annekser til beboelse til havehuse med halvtag eller fritstående haveskure - alt til gunstige priser. Og fra elementer til selvbyg i Douglas-lærketræ til trendy bjælkehytter med baldakiner af imprægneret træ eller glathøvlet Douglas-lærketræ. Der er mange muligheder, vi har hytter i alle størrelser. De største modeller er meget velegnede som anneks eller sommerhus, eksempelvis til kolonihaven.

Fordele ved et "klar-til-brug"-samlesæt

  • der skal saves og beregnes mindre og derved bruges færre arbejdstimer på opførelsen, når du køber et byggesæt
  • altid inklusive praktisk byggetegning
  • gennemtænkt kontruktion, du behøver ikke spekulere på bæreevne osv.
  • nemt at bestille. Der er mange ekstra muligheder såsom imprægnering, fundamentplanker og meget mere
  • ​​​​​​​der dukker ikke overraskende ekstraudgifter op efter købet

Hvad skal du være opmærksom på, når du køber en hytte eller et anneks?

Før du anskaffer en hytte eller et havehus, er der nogle ting, det kan være en god idé at være opmærksom på. Hvilket af husene passer bedst i din have? Og hvilken tykkelse skal væggene egentlig have? Det kan være en stor opgave at få styr på det hele selv. Derfor har vi til langt de fleste hytter mange ekstra valgmuligheder, så din bestilling bliver komplet.

Det er godt at vide, at Gadero kun fører europæiske mærker af højeste kvalitet. Så kan du være sikker på, at hvis du uventet står og mangler en del, eller der er gået noget i stykker, kan du forvente efterlevering af materialer hurtigst muligt.

Hvilken type hytte passer til dig?

Vil du have et sted, hvor hele familien kan nyde sommeren sammen - med eller uden mulighed for overnatning? Hvor du hele dagen kan nyde det gode vejr, lige fra morgenstunden frem til et dejligt glas vin i aftenskumringen? Har du brug for ekstra plads til afholdelse af fester, når du får gæster? Har du brug for en fed mancave i din baghave, hvor du kan slippe hverdagen sammen med gutterne og sidde ved den hjemmebyggede bar? Eller skal det være et hyggeligt og feminint rum, hvor du kan slappe af i romantiske omgivelser med tæpper og puder? Har du brug for et anneks på din ejendom, så du har plads til overnattende gæster? Leder du efter et simpelt redskabsskur til opbevaring af haveredskaber til køkkenhaven? Eller har du brug for et atelier eller et rum til din hobby? Ønsker du mange vinduer og dermed stort lysindfald, og vil du tilkøbe gulv? Hvad end du søger, kan du finde din nye hytte hos Gadero.

Vær også opmærksom på gældende regler fra din kommune, inden du går i gang med at lede efter det perfekte havehus. Du skal måske ansøge om tilladelse til at opføre nogle typer af huse.

Hvad menes der med en bjælkehytte?

En bjælkehytte er opført i traditionel stil af massive bjælker frem for af elementer eller brædder, hvilket giver et rustikt udseende. Der findes mange modeller af bjælkehytter, og der er lige så mange modeller, som der er formål. Du kan uden tvivl finde den type hytte, du søger. På ferie i din egen have. En ryddelig have. Et separat og beskyttet opholdsområde, hvis du mangler ekstra plads. Vi har bjælkehuse i flere størrelser, der passer til ethvert ønske.

En træhytte til hygge og afslapning

Indretning af et rum i haven til hygge og afslapning har været den store trend de senere år. Hytterne forvandles f.eks. til hjemmebiograf eller fitnessrum. En anden mulighed er at indrette et musikstudie, hvis der tages højde for akustikken, når hytten isoleres. En ekstra bolig kan selvfølgelig bruges til mange andre ting. Hvad med et meditationsrum? Et gaming-rum? Et atelier? Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Bjælkehyttemodeller pr. kategori

Der findes så mange modeller på markedet, at det kan være svært at overskue. Derfor har vi opdelt dem i forskellige underkategorier. Vælg mellem et opbevaringsrum/redskabsrum eller en havehus med terrasseoverdæking. Du kan også vælge en træhytte med baldakin eller en femkantet hjørnehytte. Vil du gerne bruge hytten til deltidsbeboelse? Kig da på vores havehuse med 70 mm vægtykkelse eller tryl en af vores cirkusvogne om til et lille iøjnefaldende feriehus.

Bjælkehytter i skandinavisk grantræ (mest solgt)

Bjælkehytterne kan blandt andet fås i grantræ, som enten er imprægneret eller ubehandlet. Selvom grantræet er imprægneret, bør det også behandles. Imprægnering beskytter nemlig kun træet mod angreb af f.eks. skimmel, men det har ikke en fugtregulerende funktion og sørger heller ikke for, at vægge og hjørneafslutninger er vind- og vandtætte. Det er ikke nok kun at imprægnere bjælkehytten, hvis du vil have glæde af den i mange år. Gadero har i mange år haft gode erfaringer med træbejdse til havehuse.

Embalan/Embadecor er en træbejdse af særlig god kvalitet, som kan fås i forskellige transparente og dækkende farver. Der skal kun bruges én slags, og der kræves ikke andre behandlinger før eller efter. Hvis du maler dit træhavehus på den rette måde, behøver du kun gentage behandlingen hvert femte år. Gadero sælger udelukkende havehuse i høj kvalitet. Derfor anbefaler vi også at vælge træbejdse i topkvalitet fra Embalan eller Embadecor, når dit træ skal behandles. Du kan bestille Embalan og Embadecor træbejdse i vores webshop.

Vi anbefaler altid, at hytten males. Før monteringen anbefaler vi, at du som minimum påfører træet et lag grundmaling. Det er også tilrådeligt at påføre det første farvelag før eller under monteringen, især i bjælkehytteprofilernes fer og not, som du ikke kan nå senere. Ellers er der risiko for, at du kan se revner igennem grundmalingen eller selve malingen, efter at træet har givet sig. Lad aldrig dine (malede) bjælkeprofiler stå i fuld sol eller i en varm garage, da dette øger risikoen for at de bliver skæve. Sørg for nogle bukke, som du kan lade dine profiler tørre på.

Bjælkehytter i Douglas-lærketræ

Det er ikke nødvendigt at male et træhus i Douglas-lærketræ. På grund af det høje harpiksindhold er træet særdeles langtidsholdbart og kan holde op til 20-25 år, selvom det er ubehandlet. Træet må dog ikke komme i kontakt med jorden, og det er vigtigt at sørge for et godt fundament. Du skal også sørge for at holde underkanten fri for snavs. Du kan smække benene op lige så snart huset er færdigbygget og nyde det flotte resultat!

Douglas-lærketræs bjælkerne må og kan selvfølgelig godt males, hvis du ønsker det.

Hvilken trætykkelse skal du vælge?

Havehusene fra Gadero kan leveres med forskellige vægtykkelser. Formålet med huset er afgørende for, hvilken tykkelse du vælger. Skal havehuset bruges til opbevaring af haveredskaber, hynder og havemøbler, er en vægtykkelse på 28 mm eller under velegnet. I det danske klima kan træhuse med vægtykkelse 28 mm bedst bruges i sommerhalvåret. Det gælder hovedsageligt for hytterne, som er små og har en lille overflade. Hvis du vil bruge hytten hele året, anbefaler vi at vælge et havehus med minimum vægtykkelse 40 mm. Du kan installere en varmeovn, så du også kan bruge bjælkehuset på kolde vinterdage. Vil du hellere opføre et gæstehus eller kontor i din have? En vægtykkelse på 70 mm har en isolerende funktion og sørger for et behageligt indeklima, hvorfor det vil være det bedste valg i dette tilfælde. Disse bjælkehytter leveres ovenikøbet som standard med vinduer med termoglas, således at det kun er gulvet og taget, der skal isoleres for at skabe et rart miljø.

Hvilken type tag passer til dit bjælkehus?

Vil du have et moderne eller en klassisk bjælkehus? I Gaderos webshop kan du tilkøbe forskellige typer tag. Sadeltaget, som er den klassiske spidstagsvariant, passer ind i langt de fleste haver. Det flade tag har en tidløs udstråling, som passer særligt godt ind i moderne haver. Pulttaget (skråt tag med hældning til 1 side) giver en kompakt udstråling, men tilbyder ekstra rummelighed. Der findes også moderne varianter med et buet tag. Det er meget specielt!

Hvad angår tagbeklædning er EPDM det mest slidstærke til hytter med flade tage. Til skråtage er tagshingles billigst, men tagpladeprofiler holder længst. En hytte med sadeltag beklædt med shingles i cedertræ ser også meget luksuriøs ud.

Hvilke ekstra muligheder findes der til en bjælkehytte?

Bjælkehytterne kan opføres meget luksuriøst. De kan udvides med et terrasseudhæng og ekstra opbevaringsrum. Der kan altid findes plads til et hyggehjørne eller en græsslåmaskine. Der findes også varianter med balustrade, så terrassedelen er aflukket, og veranden bliver en del af din have. Vil du have noget andet til din drømmehytte? Du kan altid spørge Gadero-teamet. Vi hjælper dig gerne med at realisere din drømmehytte.

Hvilken farve passer bedst til din bjælkehytte eller dit anneks?

Det er naturligvis helt op til dig! Men tænkt på, hvilket resultat du vil opnå. Vil du have en hytte, som er ekstra iøjnefaldende, eller skal den passe ind i omgivelserne? Har du en særlig farve blomster i haven, som du gerne vil fremhæve? Hvilken farve har dit primære hus og eventuelle tilbygninger? Og vil du male i én eller flere farver?

Gadero er en af Danmarks store forhandlere af bjælkehuse. Vi leverer i hele landet (dog kun til brofaste øer).

Trusted Shops Certificeret butik

Jo mere du bestiller, jo færre fragtomkostninger betaler du. Jo mere du bestiller, jo færre fragtomkostninger betaler du.

Hurtig levering I Danmark